SKJERN BANK ARENA

I Ringkøbing-Skjern Kulturcenter har vi i alt 4 haller. Den helt store Skjern Bank Arena, som kan deles i to, bruger vi blandt andet til Skjern Håndbolds hjemmekampe og håndboldtræning generelt. Hallen har bestemt også den fordel, at den kan omdannes til et stort fest/ koncert/ opvisningslokale, hvor kun fantasien sætter grænser omkring mulig sceneopsætning, bar, sidde- og ståpladser. Vi har før afholdt store årsmøder, koncerter, gymnastikopvisninger og andre spændende ting i Skjern Bank Arena. Hallen har en kapacitet på 3264 tilskuere til håndboldkampe/sportsarrangementer og på 4000 til andre arrangementer.

I Marts 2017 forvandlede vi Skjern Bank Arena til et arrangement for flere hundrede børn i forbindelse med Kulturhovedstad Aarhus 2017. Det viser rigtig godt, hvor mange muligheder der findes i Skjern Bank Arena i forhold til sceneopsætning, brug af lærred/storskærm, afskærmning, lys og lyd.    

     

SuperBrugsen Hallen

Superbrugsen - tidligere kendt som Hal 1 - er hallen, der tidligere blev brugt som Skjern håndbolds hjemmebane. I dag bliver der trænet meget i den af forskellige grupper og sportsgrene. Hal 1 havde i 2017 50 års jubilæum og fik i den forbindelse lagt splinternyt gulv. Den bliver også brugt til landsmøder, årsmøder, fester og andre alternative arrangementer.

     

HAL 2

Hal 2 er den mindste hal, hvad angår tribune og tilskuerkapacitet, men en meget anvendelig hal, som har springgraven liggende i forlængelse af hallen. Den bliver booket til træning inden for diverse sportsgrene og bliver også ofte benyttet som en del af de større arrangementer, der måske foregår i de andre haller.